Temaer for ERFA-mødet er basisviden, lasersvejsning
(indlæg og erfaringsudveksling) samt virksomhedspræsentation
og -besøg.
Se program nedenfor.
Tilrettelæggelse
Styregruppen for Laserbearbejdning/ATV-SEMAPP,
i samarbejde med B. Rustfrit Stål A/S
PROGRAM
| 08.30-09.45 | Basisviden
Flemming O. Olsen, professor, IPL, DTU Med udgangspunkt i de tilstedeværendes ønsker vil Flemming Olsen - traditionen tro - stille sin viden om laserbearbejdningens mange aspekter til rådighed. Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål. Basisviden om laserbearbejdning er primært et tilbud til personer, der for nylig er begyndt at interessere sig for eller arbejde indenfor laserområdet, men også mere erfarne kan have udbytte af at deltage. Deltagere, der ikke ønsker at deltage denne del af mødet, kan møde kl. 09.30 til rundvisningen. |
| 10.00-10.05 | Velkomst
Aage Søndergaard, jpbc A/S, formand for Laser-ERFA-Gruppen |
| 10.05-10.30 | Introduktion
til lasersvejsning
Steen Erik Nielsen, Force Instituttet Svejsning med laserstråler er en teknologi, der i industriel sammenhæng er i kraftig vækst såvel internationalt som i Danmark. Dette skyldes naturligvis at teknikken frembyder mange fordele i sammenligning med de traditionelle svejsemetoder. Den høje svejsehastighed sammenholdt med et lille varme input er nogle af de væsentlige fordele. Der skelnes typisk mellem lav- og højeffektsvejsning. Førstnævnte anvendes typisk i forbindelse med svejsning af færdigbearbejdede finmekaniske komponenter, hvor højeffektsvejsningen typisk anvendes i forbindelse med svejsning af tykkere gods f.eks. indenfor skibsbygning. Endvidere er der for tiden stor interesse for hybridprocesser, hvor man udnytter de fordele som en kobling af laserstrålen med en traditionel lysbueproces kan give. Lasersvejning udføres primært af CO2-lasere og YAG-lasere. |
| 10.30-12.00 | Erfa-diskussion
af lasersvejsning
Lasersvejsning er en proces, som en række virksomheder allerede nu anvender med succes. For at udnytte procesmulighederne kræves i mange situationer en betydelig viden og indsigt, og området er derfor velegnet til udveksling af erfaring, f. eks. med hensyn til konstruktionsprincipper, særlige materialekvaliteter/-legeringer (aluminium, galvaniseret plade etc.), tailored blanks emner, laser og systemopbygning, lasergasser, operatørtræning/-uddannelse, o.s.v. Erfa-diskussionen tænkes opdelt i to parallelle grupper: Gruppe 1: Lasersvejsning af plader til apparater og lette konstruktioner, Oplæg og ordstyrer Flemming Olsen, IPL, DTU Stikord: Lasertyper, procesparametre, tolerancer, materialeforhold, beskyttelsesgas, hybridsvejsning. Gruppe 2: Plader over ca. 5 mm pladetykkelse til tungere konstruktioner, Oplæg og ordstyring: Steen Erik Nielsen, Force Instituttet Stikord: Lasereffekter, svejsehastigheder, samlingsgeometrier, tolerancer, svejsedybde, svejseprofil, krav til materialesammensætning, hybridsvejsning, svejsefejl, mekanisk prøvning Deltagerne opfordres til at bidrage med spørgsmål og problemstillinger, som kan diskuteres i grupperne, samt til evt. at medbringe emner. |
| 12.00-13.00 | Frokost |
| 13.00-13.30 | Transport/kørsel til Virksomhed |
| 13.30-15.00 | Virksomhedspræsentation
og –besøg
Poul R. Ulsøe, direktør, B. Rustfrit Stål A/S, Fuglevangsvej 58, DK-8700 Horsens B. Rustfrit Stål A/S og 3 andre underleverandører har under navnet Steel Products Group Denmark samlet deres ekspertise og kapacitet indenfor pladebearbejdning. Virksomhederne supplerer og overlapper hinanden på bedste vis, og skaber på den måde en stor bredde i produktområderne, som er : Svejsning, montering, laserskæring, presning, dybtræk, stansning, coilklipning o.m.m. Der arbejdes hovedsageligt med jern, rustfrit og syrefast stål dog også andre metaller. Vi besøger B. Rustfrit Stål A/S, som har afdelinger for spåntagning, pladebearbejdning og laserskæring. |
| 15.00-15.30 | Evaluering og afslutning |
| Tid:
Onsdag d. 24. . oktober 2001 kl. 08.30-15.30. Sted:
Pris:
|
Tilmelding:
Senest fredag den 28. september 2001 til Receptionen, IPT, IPU og ATV-SEMAPP, Tlf. 45 25 48 00, fax 45 93 45 70, v/ Anne Marie Bagge og Michael Jensen eller til Erling D. Mortensen, tlf. 45 25 46 30 E-mail: semapp@ipl.dtu.dk Senere tilmelding er mulig
Oplysninger om andre temadage (og denne) kan findes på http://www.atv-semapp.dk eller fås ved henvendelse til ATV-SEMAPP. |
Opdateret 10/09 2001