ATV•SEMAPP/Overfladegruppen inviterer i samarbejde med STÅLCENTRUM til:

Fødevarekontaktmaterialer

Temadag, tirsdag d. 28 September 2010 på DTU, Lyngby

Implementeringen af EU forordning 1935/2004 om sporbarhed af materialer betyder at alle virksomheder, der leverer udstyr til levnedsmiddelindustrien skal være registreret hos fødevarestyrelsen og have indført systemer til egenkontrol. Desuden er reglerne for visse materialer skærpet. For eksempel skal additiver i plast, der er i kontakt med fødevarer, nu være på positivlisten over godkendte materialer før, at de må anvendes.
Industrien står i den forbindelse over for mange udfordringer som danner baggrund for denne temadag.

 

 

PROGRAM
09.00 - 09.30
Registrering og kaffe

 

09.30 – 09:35

 

Foto: Anette Alsted Rasmussen
Velkomst
Anette Alsted Rasmussen, IPU
09:35 – 10:05

Foto: Bente Fabech

Introduktion til EU regler om fødevarekontaktmaterialer, - udfordringer for producenter og importører
Bente Fabech, Fødevarestyrelsen
Fødevarekontaktmaterialer er reguleret generelt i fælles EU regler, og der er detaljerede regler for enkelte materialetyper som plast. Producenter og importører af halvfabrikata og færdige fødevarekontaktmaterial skal være registreret hos Fødevarestyrelsen og der er krav om GMP i produktion.
Virksomhederne skal dokumentere at reglerne er overholdt, og det er ofte en stor udfordring, der bl.a. kræver at man ved noget om materialerne og deres sammensætning, reglerne og testmetoder. Fødevarestyrelsen har udarbejdet en tjekliste sammen med erhvervet til brug for sammenstilling af dokumentation, og indlægget vil give et kort overblik over regler og værktøjer til virksomheders udarbejdelse af dokumentation.

10:05 – 10:35

Foto: Erik-Ole Jensen  

Administrative og praktiske udfordringer for industrien
Erik-Ole Jensen, Global Categories and Operations - Technical Services, ArlaFood amba
I indlægget gennemgås nogle udvalgte eksempler på produktkontaktmaterialer, som giver stor udfordring at holde fuld sporbarhed på! Samtidig gives en vurdering af risici for migration fra forskellige produktkontaktmaterialer i procesanlæg og systemer!

10:35 - 11:05
Registrering ved Fødevareregionen.
Erik Vind Nielsen, R & D Manager, KJ Industries A/S
Indægget vil være en kort beskrivelse af de udfordringer og overvejelser vi, i vores virksomhed, gjorde os i forbindelse med implementering af forordning EU 1935/2004. Indlægget vil kort berøre fastlæggelse af aktuelle materialer, leverandørerklæringer, interne procedurer og sporbarhed.
KJ Industries A/S fremstiller proceslinier til fødevareindustrien, primært slagterier. Det drejer sig om opskærings- og udbeningslinier samt logistikanlæg.

Opdateret 22/9 2010. Tidligere annonceret indlæg om Registrering af autorisation v. Nikolai Hansen, Product manager, Niels Burcharth A/S udgår.

11:05 – 11:20
Kaffe

11:20 – 11:50

Foto: Mikkel Østergaard Hansen
Metalliske materialer som fødevarekontaktmaterialer
Mikkel Østergaard Hansen, IPU
Metalliske materialer anvendes i stor stil i anlæg og maskiner til fødevareproduktion med direkte produktkontakt. Især forskellige kvaliteter af rustfrit stål er typisk anvendt til maskiner, rør og beholdere, men også andre metaller og legeringer i form af overfladebelægninger og maskinkomponenter finder anvendelse.
I dette indlæg gennemgås udvalgte eksempler, der belyser hvordan anvendeligheden af metalliske materialer skal vurderes og dokumenteres i henhold reglerne beskrevet i EU forordning 1935/2004 og den øvrige fødevarelovgivning.

11:50 – 12:20

Foto: Per Møller
Sliddele og korrosion
Per Møller, professor, DTU Mekanik
Ved korrosion er der ofte kun fokus på nedbrydning af materialer og langt mindre på den forurening, som materialenedbrydningen forårsager. I fødevareindustrien kan dette medføre at produkterne direkte forurenes i større eller mindre omfang med tungmetaller som nikkel eller krom, hvilket i sagens natur er en meget prekær problemstilling. Foredraget vil sætte fokus på de kemiske nedbrydningsprincipper på forskellige metalliske materialer, der anvendes i fødevareindustrien, herunder behandle problemstillingen tribokorrosion.

12:20 – 13:30
Frokost

13:30 – 14:00

Foto: Anders Gulbæk Christensen
Sporbarhed af gummi-pakninger
Anders Guldbæk Christensen, AVK-gummI A/S
AVK GUMMI A/S udvikler og fremstiller gummikomponenter, på basis af kundespecifikke konstruktioner. Levnedsmiddel-området er, og har været et af de vigtigste strategiske områder de sidste 30 år, og der er bygget en solid erfaring op omkring materialers egenskaber, også når det drejer sig om myndighedskrav og hygiejnisk design. Sporbarhed har været en fuld integreret del af processerne, siden virksomhedens start, uanset om der produceres til drikkevand, health care, fødevarer eller den kemiske industri. På temadagen gives en indførsel i virksomhedens metoder, samt fortolkning af reglerne, som i relation til fødevareområdet, er drevet af FDA, USP, Bfr, 3A Sanitary Standard og ikke mindst EU forordning 1935/2004.

14:00 – 14:30

Foto: Jesper Bøgelund
Levetidsbestemmelse af plastmaterialer til fødevareapplikationer
Jesper Bøgelund, Seniorkonsulent, M. Sc., Center for Plastteknologi, Teknologisk Institut
Anvendelse af plastmaterialer til konstruktion af komponenter til fødevarefremstilling åbner op for nye muligheder for øget konkurrenceevne gennem innovativt design og/eller reduktion af enhedsomkostninger for masseproducerede komponenter. Erfaringsgrundlaget med praktisk anvendelse af plastmaterialer til fødevareapplikationer kan imidlertid ofte med fordel styrkes, da dette typisk ikke er så velbeskrevet som inden for de mere traditionelle materialevalg i rustfrit stål. Dermed stilles krav til opbygning af viden om plastmaterialers nedbrydningsmekanismer og materialeforandringer i givne miljøer over tid for at sikre opfyldelse af de gældende EU-regler for fødevarekontaktmaterialer gennem hele plastkomponentens levetid. I foredraget gives en generel introduktion til plastmaterialers ældnings- og nedbrydningsmekanismer og hvilke overvejelser der bør indgå i en undersøgelse af levetiden for en plastkomponent. Der fokuseres på teknikker til accelereret ældning og teknikkernes styrker og begrænsninger belyses. Endelig foretages en gennemgang af praktiske cases til demonstration af metodernes muligheder inden for fødevareapplikationer.

14:30 – 14:45
Kaffe

14:45 – 15:15

Foto: Per Væggemose Nielsen
Aktive og intelligente fødevarekontaktmaterialer, muligheder og udfordringer
Per Væggemose Nielsen, IPU
EU forordning 1935/2004 og 450/2009 åbner nogle nye muligheder for anvendelse af materialer der aktivt optager eller frigiver stoffer med henblik på at forlænge holdbarheden eller forbedre forholdene for fødevarerne, samt materialer der kan måle på fødevarerne og deres omgivelser.
Med udgangspunkt i vore erfaringer med aktive fødevareemballager og antimikrobielle polymerer diskuteres muligheder og udfordringer ved brug af disse materialer i forskellige former for kontakt til fødevarer, under produktion, transport og lagring af fødevarer. Herunder diskuteres nødvendigheden af målinger af specifik migration.

15:15 – 16:00
Evaluering, afslutning og åbent forum

 

Foreløbig deltagerliste HER.



Tilrettelæggelse:
Anette Alsted Rasmussen, Ph.D., M.Sc., IPU Teknologiudvikling i samarbejde med Overflade-Styregruppen, ATV•SEMAPP og STÅLCENTRUM.

Tid og sted:
TIrsdag d. 28. september 2010 i Mødelokale 1, 1.sal i bygning 101, Anker Engelunds Vej, DTU, 2800 Lyngby.
Se Vejviser.

Pris:
Medlemmer af ATV-SEMAPP eller Stålcentrum:  DKK: 2150,- Øvrige:  DKK: 2650,-
Ved tilmelding inden fredag d. 10. september fratrækkes 200 kr. i ovennævnte priser.
Pris for B.Sc. og M.Sc.-studerende medlemmer : DKK 200,- . Ph.D. students: DKK 900,-.
Prisen dækker gebyr og fortæring samt udleveret materiale.
Oplysninger om medlemskab her. Priserne er excl. moms.

Tilmelding:
Udfyld om muligt tilmelding HER inden fredag d. 10 september.
Bekræftelse modtages på pc-skærm umiddelbart efter afsendelse samt kort tid efter som E-mail.
Du kan også tilmelde dig til Anette Kaltoft, tlf. 4525 4717 (09:00-12:30) eller til Erling D. Mortensen, tlf. nr. +45 4525 4630 eller ved at sende en e-mail til semapp@ipl.dtu.dk.
Ved tilmelding pr. e-mail, oplys venligst navn, stilling, virksomhed, adresse, postnr./by, tlf.nr. på virksomhed, EAN-nr. hvis der ønskes elektronisk faktura, samt faktura-adresse hvis denne er forskellig fra førnævnte. Husk at oplyse evt. medlemskab af StålCentrum.
Gerne senere tilmelding i det omfang, der er plads.

Dokumenter for deltagere HER.

Til forside